Jeg har koebt en groen og spraglet hjemmesyet Malawiansk dress. Og aldrig foer har jeg faaet saa mange smil og kommentarer fra kvinder. Det er hyggeligt. “You look so smart in that dress!” “Wow, like a real Malawian!” “MMM, you look good!” Det er saa anderledes end derhjemme, det kan vi da ikke sige til en tyrkisk kvinde der ellers normal gaar med traditional beklaedning men pludselig har traadt i et par cowboybukser. Men det er rart at de er stolte af deres traditionelle beklaedninger her og det er fint at ha det paa….

Knirk..k..knirrk…
Jeg er paa en dampa (Malawiansk cykeltaxi) paa vej til Marked for at koebe en tromme og noget brugskunst at tage med hjem. Det er varmt men dejligt at sidde bagpaa cyklen istedet for selv at kaempe kampen. Pludselig staar manden af, og jeg goer det samme. Der ligger birke grene paa vejen og det betyder enten uheld eller doed, da der ingen bil er I sigte ved vi begge at der er en der er doed. Han tager hatten af, og mine solbriller. Det er yderst respektloest I Malawi ikke at staa af cyklen og tage hatten af naar der er doed i naerheden. Jeg elsker deres tradition, for de er alle broedre og soestre og viser konstant hinanden aere og respekt selvom de ikke kender hinanden. Vi gaar i lang tid, indtil vi kommer til det sted hvor birkegrenene er lagt ud igen og vi kan staa paa vores cykel.
Taenk hvis vi I Danmark I taetbebyggede omraader viste I det mindste hvad vores naboer hedder, og derefter holdt styr paa om deres naermeste eller dem selv var doede.......
Selvfoelgelig kan vi ikke staa ud af vores biler og skubbe dem naar vi ser et flag paa halvt, men vi kan vaere tilstede med vores paaroerende naar de ligger paa hospitalet eller har det svaert og vi kan vaere opmaerksomme paa vores naboer....Jeg ved fx ikke hvad mine hedder i Kokkedal, det maa jeg hjem og goere noget ved...

En afsked saa fin.........
”Hvor er mine billeder!”, hvis ikke du har dem med kommer du til at hoere fra mig paa mailen. ”Vi hoerer du har skrevet for Chisomo.......hvad med os paa Saso?”..........jeg har lyst til at skrige hoejt og transformere disse maend om til flinke rare kvinder. Selvom de ikke mener det ondsindet kender de ikke til ligevaerd mellem kvinder og maend, og de er yderst uhoeflige nogle gange. Billederne var jo mine, og jeg havde sagt jeg ville tage dem med, og havde dem med. ”If you speak like that , you better bee quiet!”, jeg koerer op i en spids men saa kan de laere det. Og jeg har jo skrevet for dem........

”Skidtet skal blive her!!”
Jeg vasker og skrubber paa livet loes i aftenmoerket. Jeg vil gerne ha rent toej med paa ferie. Jeg haenger det sirligt op paa snoren i moerket, og splatter rundt i bare taer i mudderet ved huset. Det har regnet, og jeg glider rundt, men med sko er det endnu vaerre. Ved hvert stykke toej klemmer det kolde klamme mudder sig op mellem mine taer. Hvis jeg taender petroliumslampen kommer der saa mange myg og fluer at det ikke er til at traekke vejret, saa jeg goer det hellere i moerke. De kan li fugten og alt vandet og lader intet menneske gaa i fred..........
Ved morgengal aander jeg lettet op, dette er min sidste hele dag hos familien Banda. Det er en saerlig dag, for Daliya har hyret en oksedreven plov som en ven og hendes to boern skal drive. Det er ikke okser som vi kender dem, de har kaempe horn og jeg er lidt betuttet ved dem, for boernene slaar dem med store grene, som vi andre banker taepper, for at faa dem til at adlyde. Pludselig loeber okserne med de alt for store horn forkert vej, og tror du ikke at de som enhver anden rigtig tyr ville goere loebe lige imod mit toej paa snoren selvom det ikke engang var roedt. Snoren knaekker, toejet haenger i ploven, paa hornene, ligger i mudderet, og jeg har lyst til at bande hoejt, men det goer jeg ikke for det er bare ikke paent. Jeg raaber op paa dansk og siger at sidste gang sku jeg ogsaa vaske mit toej 3 gange for snoren blev ved med at knaekke.....Ihh......De grinede hjerteligt af tyrene og mig der faegtende og spruttende svuppede rundt i mudder for at fiske mit toej op.........
”Skal du ikke ogsaa vaske din taske og dine ting”, spoerger Daliya oprigtigt foraget. Jeg forklarer hende at de hurtigt bliver beskidte naar jeg rejser rundt. Hun pruster og stikker naesen i sky. ”Skidtet skal blive her”. ”Vi vasker vores ting og de bliver beskidte igen, saadan er det bare her” Pludselig forstaar jeg hendes frustration, det er uvaerdigt at jeg ikke vasker tingene og slaeber deres mudder viddere. Det er uvaerdigt for hun vil vise sin bedste side. Hun er allerede gaaet irriteret vaek, med sin afslutningssaetning. Hvis ikke du vasker det, goer jeg! (Dermed basta) Der er intet valg, den sidste respekt jeg kan vise hende er at rejse derfra med en skinnende cykkel, nyvaskede sandaler, toej og tasker.

Glade jul.......
Efter at have kvaernet en haribomix, sendt express fra DK, og sagt nej tak til at drikke et par oel med de andre, ligger jeg paa en hotelseng saa fin med ventilator i loftet og andre elektroniske lyde og taenker paa familien jeg lige har forladt. Paa hvor kort tid siden det er jeg var paa selv samme hotel og intet vidste om landsbylivet i Malawi. Jeg foeler mig lidt hul og tom indeni, og langt vaek fra det der virkelig taeller. Mine egne. Min familie, mine venner. Glade jul Anja. Men det kan jo ikke vaere rigtigt. Jeg har jo droemt om Karbad de sidste 3 uger, og pizza og slik, men det foeles saa hult og tomt.
Jeg aabner breve og bliver straks varm og glad indeni, og finder ny energi i at planlaegge ferien til Nyika.........
Nu kan jeg sige det med et smil paa laeben
Glade Jul, aldrig mere fieldstay, skorpioner, fugleedderkopper, mus, slanger, hunde, myrer, misforstaaelser og andet spas for denne gang.......
Glaedelig Jul